Studiejob: Fødevarefaglig studentermedhjælper til digitale madspildsløsninger

Copenhagen Implementering

13 Jan 2022

Copenhagen

Implementering

Part time

1

Drømmer du om at bekæmpe madspild gennem digitale løsninger?

Så er det dig, vi søger til at bistå med vejledning til de køkkener, der arbejder med digitale målinger af madspild med vores produkt; Foodwaste.

Med reference til lederen for afdelingen for implementering kommer du til at deltage i servicering og håndtering af de forskellige typer af virksomheder, der bruger eller skal i gang med at bruge Foodwaste.  Her skal du assistere i brugen af selve programmet, rådgive i opstartsfasen og/eller yde løbende faglig sparring til køkkenerne.

Du arbejder med et varieret udsnit af professionelle køkkener, der dækker alt fra den lille food-truck på det lokale torv til store internationale aktører i sektoren.


Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • opsætte og implementere Foodwaste - både faglig og teknisk
  • yde faglig og IT-teknisk support over telefon og mail
  • rådgive i eSmiley´s koncept omkring måleplan
  • formidle vores best practice inden for forebyggelse af madspild via telefon/mail evt. webinar
  • bidrage til indsamling af viden og erfaringer med madspildsmålinger og forebyggelse af madspild
  • bistå implementering af vores øvrige produkter, som Egenkontrol


Dine faglige kompetencer:

Vi forventer, at du er godt i gang med en relevant uddannelse inden for fødevareindustrien. Det kan være professionsbachelor i Sundhed og Ernæring, procesteknolog eller tilsvarende.

  • Har en interesse i og passion for forebyggelse af madspild
  • Har kendskab til dansk fødevarelovgivning, fødevaresikkerhed og egenkontrol
  • Er fortrolig med IT, og har nemt ved at tilegne dig ny viden, som du overbevisende kan formidle videre
  • Kan kommunikere i et let forståeligt sprog på dansk
  • Du fremstår udadvendt og smilende over telefon, og kan kommunikere med alle persontyper
  • Du forstår at sætte dig i kundens sted, og løser opgaverne professionelt
  • Du holder hovedet koldt, når tingene bliver hektiske omkring dig
  • Du har overblik og kan have mange bolde i luften samtidig
  • Du er ambitiøs og ansvarlig omkring dit arbejde, og tager selv initiativ til at gøre, hvad der skal til for at løse en opgave


Dine personlige egenskaber:

Din arbejdstid vil være ca. 15 timer ugentligt på hverdage i tidsrummet 8-16. Arbejdstiden tilpasses til dit studie.


Vi er eSmiley

Vi er eksperter i fødevaresikkerhed med erfaring fra køkkenet. Vi er både kokke, tidligere tilsynsførende, eksperter i madspild samt tech-ingeniører og kreative innovatører.

Med vores software-løsninger ønsker vi enkelt og effektivt at skabe målbar værdi for vores mange kunder. I Danmark har vi mere 10.000 kunder. På kundelisten findes kunder som Danish Crown, Joe & the Juice, Coor, Lagkagehuset og McDonald's.


Din ansøgning:

Human Power bistår os i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 5152 6372.

Vi indkalder løbende til samtale.